Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 11:15-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Han vil sørge for, at der er rigeligt med græs til jeres kvæg og masser af føde til jer selv.

16. Men pas på, at I ikke bliver narret til at vende jer fra Gud og begynde at dyrke andre guder.

17. Gør I det, vil Herrens vrede blusse op imod jer, og han vil lukke for himlens sluser, så høsten slår fejl, og I går til grunde i det dejlige land, han gav jer.

18. Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem.

19. Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen.

20. Skriv dem på jeres dørstolper,

21. for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.

22. Hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger, jeg giver jer, og elsker Herren, jeres Gud, så I følger ham og holder jer til ham,

23. vil Herren jage indbyggerne ud af landet, selv om de er både flere og stærkere end jer.

24. Den jord, I indtager, skal tilhøre jer, fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge i nordvest, og fra Eufratfloden til Middelhavet.

25. Ingen kan holde stand imod jer, for Herren, jeres Gud, har lovet at skabe panik iblandt dem, så de flygter for jer, overalt hvor I rykker frem.

26. I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom.

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 11