27. I stedet begyndte de at beklage sig i deres telte. ‘Herren hader os,’ klagede de. ‘Han har ført os den lange vej fra Egypten, men kun for at udlevere os til amoritterne, så de kan slå os ihjel.
28. Hvad er det dog, vi har indladt os på?’ Spionerne tog modet fra folket ved at berette om landets indfødte, der var langt højere og stærkere end os, og om deres befæstede byer, hvis mure nåede til himlen! De fortalte tilmed, at de havde set anakitiske kæmper i landet.
29. Men jeg opfordrede dem til ikke at være bange.
30. ‘Det er Herren, jeres Gud, som er jeres leder,’ sagde jeg. ‘Han vil gå foran jer og gøre store undere for øjnene af jer, nøjagtig som han gjorde i Egypten.
31. Har I allerede glemt, hvordan han bar jer på sine arme hele vejen gennem ørkenen som en far, der bærer sin søn?’
32. Men folket ville stadig ikke adlyde. De nægtede at tro på Herren, deres Gud,
33. som førte dem fra sted til sted ved hjælp af en sky om dagen og en ildsky om natten og viste dem de bedste steder at slå lejr i ørkenen.
34. Da blev Herren vred over deres beklagelser. Han svor,