Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 9:17-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér.

18-20. På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det.

21. Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med,

22. eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig.

23. Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 9