Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 6:10-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Næste dag skal de så bringe to turtelduer eller to unge duer til præsten ved åbenbaringsteltets indgang,

11. og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer, så der skaffes soning for deres urenhed. Først da kan de aflægge løfte på ny og lade håret vokse igen.

12. Den del af løftet, som blev opfyldt, før de blev urene, tæller ikke længere. Nej, de må begynde forfra og aflægge et nyt løfte. Samtidig skal de ofre et etårs vædderlam som skyldoffer.

13. Når de har opfyldt deres naziræerløfte, og indvielsestiden er udløbet, skal de gå hen til åbenbaringsteltets indgang

14. og ofre et etårs vædderlam uden skavanker som brændoffer til Herren. De skal desuden ofre et tilsvarende gimmerlam som syndoffer, et takoffer bestående af en vædder uden skavanker,

15. en kurv med usyrnede brød, dels ringbrød lavet af fint mel blandet med olivenolie, dels fladbrød penslet med olivenolie, samt de sædvanlige afgrøde- og drikofre.

16. Da skal præsten bringe ofrene til Herren i denne rækkefølge: syndofferet først, så brændofferet

17. og takoffervædderen sammen med de usyrnede brød—og endelig afgrødeofferet og drikofferet.

18. Derefter skal naziræerne ved åbenbaringsteltets indgang klippe deres hår, for det lange hår var tegnet på, at de havde indviet sig på en særlig måde til Herren, og de skal ofre håret på alteret sammen med takofferet.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 6