Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 4:27-49 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Aron og hans sønner skal uddelegere arbejdet blandt gershonitterne,

28. og gershonitterne skal stå til regnskab for deres arbejde over for Arons søn Itamar.

29-30. Optæl hvor mange mandlige efterkommere af Levis søn Merari, der er mellem 30 og 50 år. De skal også arbejde ved åbenbaringsteltet.

31. Efter at teltet er pakket sammen, er det deres opgave at afmontere og transportere helligdommens vægmoduler, tværstænger, stolper og sokler,

32. forgårdens stolper og sokler, samt alle pløkker og barduner—og alt det værktøj, der bruges under arbejdet. Enhver skal være helt klar over, hvori deres opgave består,

33. så arbejdet kan gå hurtigt; og Arons søn Itamar skal have overopsynet med det.”

34-37. På Herrens befaling foretog Moses og Aron og folkets ledere så en optælling af levitterne. Først lavede de en liste over Kehats slægt, familie for familie, over alle mænd, der var mellem 30 og 50 år, og som havde pligt til at arbejde ved åbenbaringsteltet. Det samlede antal var 2750.

38-41. En tilsvarende optælling over Gershons slægt blev til 2630,

42-45. og over Meraris slægt 3200.

46-48. Det samlede antal mænd mellem 30 og 50 år, der havde pligt til at arbejde ved åbenbaringsteltet, var 8580.

49. Aron mønstrede alle disse mænd og forklarede dem deres opgaver, sådan som Herren havde befalet gennem Moses.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 4