Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 33:10-41-48 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Efter Elim slog de lejr ved Det Røde Hav

11. og fortsatte ind i Sins ørken,

12. hvor de slog lejr ved Dofka

13. og senere ved Alush.

14. Fra Alush tog de til Refidim, hvor der intet vand var.

15-37. Fra Refidim rejste de ind i Sinai ørken og videre gennem “De Grådiges Grav”, Hatzerot, Ritma, Rimmon-Peretz, Libna, Rissa, Kehelata, Har-Shefer, Harada, Mahelot, Tahat, Tara, Mitka, Hashmona, Moserot, Bene-Jaʼakan, Hor-ha-Gidgad, Jotbata, Abrona, Etzjon-Geber, Kadesh i Zins ørken og endte ved Hors bjerg nær grænsen til Edom.

38-39. Mens de lå i lejr ved foden af Hors bjerg, gik præsten Aron på Herrens befaling op på bjerget, hvor han døde 123 år gammel. Hans dødsdag var den første dag i den femte måned, 40 år efter at israelitterne havde forladt Egypten.

40. På det tidspunkt hørte Arads konge i det sydlige Kanaʼan, at israelitterne var på vej,

41-48. og efter at han var besejret, fortsatte de fra Hors bjerg til Zalmona, Punon, Obot, Ijje-ha-Abarim nær grænsen til Moabs land, Dibon-Gad, Almon-Diblatajim og Abarimbjergene nær Nebos bjerg, indtil de endelig nåede frem til Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 33