Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 31:25-50 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Herren sagde nu til Moses:

26. “Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene,

27. hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket,

28. efter at Herren har fået sin del af fangerne, kvæget, æslerne, fårene og gederne. Herrens andel af krigernes udbytte er én ud af hver 500.

29. Denne andel skal overdrages præsten Eleazar som en ydelse til præstetjenesten for Herren.

30. Herrens andel af folkets udbytte skal være én ud af hver 50. Denne andel skal overdrages levitterne, som arbejder ved Herrens bolig.”

31. Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet.

32-35. Krigsbyttet udgjorde 675.000 får og geder, 72.000 stykker kvæg, 61.000 æsler og 32.000 småpiger og unge jomfruer.

36-40. Den halvdel, som tilfaldt dem, der havde været i kamp, udgjorde således 337.500 får og geder, hvoraf 675 blev givet til præsterne, 36.000 stykker kvæg, hvoraf 72 blev givet til præsterne, 30.500 æsler, hvoraf 61 blev givet til præsterne, 16.000 småpiger og unge jomfruer, hvoraf 32 blev overdraget til præsterne som slaver.

41. Præsternes andel blev overdraget til Eleazar, sådan som Herren havde sagt.

42-46. Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer.

47. Af disse dyr og mennesker blev én ud af hver 50 overdraget til levitterne, sådan som Herren havde sagt.

48. Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses

49. og sagde: “Efter at vi har optalt de hjemvendte krigere, kan vi melde, at vi ikke har mistet en eneste mand i krigen.

50. Derfor har vi besluttet at give Herren alle de guldsmykker vi tog fra fjenden, dvs. samtlige ankelringe, armbånd, fingerringe, øreringe og halssmykker. Dette offer skal skaffe os soning hos Herren.”

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 31