Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 3:16-36 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.

17-20. Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari, som blev stamfædre til de slægter blandt levitterne, der bærer deres navne. Gershon havde to sønner: Libni og Shimi; Kehat havde fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel; Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.

21. Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi

22. blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle,

23. og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden.

24. Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf.

25. Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng,

26. forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.

27. Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel

28. blev optalt til 8600 mandspersoner over en måned gamle,

29. og de skulle slå lejr ved boligens sydside.

30. Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel.

31. De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.

32. Præsten Eleazar, Arons søn, fik overopsynet med levitterne. Det blev hans opgave at føre tilsyn med dem, der arbejdede i helligdommen.

33. Meraris slægt gennem sønnerne Mahli og Mushit

34. blev optalt til 6200 mandspersoner over en måned gamle,

35. og de skulle slå lejr ved boligens nordside. Lederen af denne slægt var Zuriel, søn af Abihajil.

36. De var ansvarlige for boligens vægmoduler, tværstænger, stolper, sokler og det værktøj, der blev brugt under monteringen,

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 3