Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 28:7-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Desuden skal I sammen med hvert lam ofre et drikoffer på en liter øl. Drikofferet skal udgydes for Herren i helligdommen.

8. Om aftenen skal I ofre det andet lam med et tilsvarende afgrødeoffer og drikoffer. Disse ofre vil frembringe en liflig duft for Herren.

9-10. På sabbatsdagen skal der i tilknytning til de daglige morgen- og aftenbrændofre med tilhørende drikofre bringes et ekstra brændoffer på to etårs vædderlam uden skavanker. Det skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel blandet med olivenolie med tilhørende drikoffer.

11. På den første dag i hver måned skal I ofre et særligt brændoffer til Herren bestående af to unge tyre, en vædder og syv etårs vædderlam, alle uden skavanker.

12. Sammen med hvert dyr skal I ofre et afgrødeoffer: seks liter fint mel blandet med olivenolie for hver tyr, fire liter fint mel blandet med olivenolie for hver vædder,

13. og to liter fint mel blandet med olivenolie for hvert lam. Dette er et lifligt brændoffer for Herren.

14. Hvert offer skal ledsages af et drikoffer bestående af to liter vin for hver tyr, godt en liter vin for hver vædder og knap en liter vin for hvert lam. Dette brændoffer skal I bringe Herren på den første dag i måneden hele året igennem.

15. Desuden skal I ofre en gedebuk som syndoffer for Herren. Alt dette er ud over det daglige brændoffer og drikoffer.

16. Den 14. dag i den første måned skal I fejre påskehøjtid til ære for Herren.

17. Den følgende dag begynder den ugelange fest, og i det tidsrum må I under ingen omstændigheder spise brød, der er bagt med surdej.

18. På festens første dag skal I lade arbejdet hvile og samles for Herrens ansigt.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 28