Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 26:50-64-65 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

50. Fra Naftalis slægter i alt 45.400 mand.

51. Det samlede antal våbenføre israelitiske mænd over 20 år var altså 601.730.

52-54. Derefter sagde Herren til Moses: “Du skal fordele landet mellem stammerne i forhold til stammernes størrelse, således at de store stammer vil få et stort landområde, og de mindre stammer vil få et mindre landområde.

55. Der skal kastes lod om rækkefølgen af fordelingen mellem stammerne.

56. Nogle vil få et stort område, andre et mindre område, alt sammen ved lodkastning.”

57. Levis stamme bestod af følgende slægter: gershonitterne opkaldt efter Gershon; kehatitterne opkaldt efter Kehat; meraritterne opkaldt efter Merari.

58-59. Under dem hørte følgende slægter: libnitterne, hebronitterne, mahlitterne, mushitterne og koraitterne.En af Kehats efterkommere hed Amram, som i Egypten blev gift med Jokebed af Levis stamme, hvorefter hun fødte Aron, Moses og Mirjam.

60. Aron fik sønnerne Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.

61. Nadab og Abihu døde, fordi de bragte et røgelsesoffer, der var i modstrid med Herrens befalinger.

62. Det samlede antal levitter af hankøn fra en måned og opefter var 23.000. Levitterne blev imidlertid ikke regnet med i folketællingen, for de fik ikke arvelod i landet sammen med de øvrige stammer.

63. Det var så resultatet af den folketælling, som Moses og præsten Eleazar holdt på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko.

64-65. Ikke en eneste af alle disse mennesker var med i den første folketælling, som Moses og præsten Aron havde foretaget i Sinaiørkenen; alle, der havde været med i den første optælling, var døde i mellemtiden, sådan som Herren havde sagt: “De skal alle dø i ørkenen.” De eneste, der var tilbage fra dengang, var Kaleb og Josva.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 26