Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 26:38-57 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

38. Benjamins stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Benjamins sønner: belaitterne opkaldt efter Bela; ashbelitterne opkaldt efter Ashbel; ahiramitterne opkaldt efter Ahiram;

39. shufamitterne opkaldt efter Shufam; hufamitterne opkaldt efter Hufam.

40. Bela fik sønnerne Ard og Naʼaman, hvorfra arditterne og naʼamitterne stammer.

41. Fra Benjamins slægter var der i alt 45.600 mand.

42-43. Dans stamme bestod af shuhamitterne, opkaldt efter Shuham, Dans søn. Fra Dans stamme var der 64.400 mand.

44. Ashers stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Ashers sønner: jimnitterne opkaldt efter Jimna; jishvitterne opkaldt efter Jishvi; beriaitterne opkaldt efter Beria.

45. Følgende slægter stammer fra Berias sønner Heber og Malkiel: heberitterne og malkielitterne.

46. Asher havde en datter ved navn Sera.

47. Fra Ashers slægter var der i alt 53.400 mand.

48. Naftalis stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Naftalis sønner: jahtzeʼelitterne opkaldt efter Jahtzeʼel; gunitterne opkaldt efter Guni;

49. jetzeritterne opkaldt efter Jetzer; shillemitterne opkaldt efter Shillem.

50. Fra Naftalis slægter i alt 45.400 mand.

51. Det samlede antal våbenføre israelitiske mænd over 20 år var altså 601.730.

52-54. Derefter sagde Herren til Moses: “Du skal fordele landet mellem stammerne i forhold til stammernes størrelse, således at de store stammer vil få et stort landområde, og de mindre stammer vil få et mindre landområde.

55. Der skal kastes lod om rækkefølgen af fordelingen mellem stammerne.

56. Nogle vil få et stort område, andre et mindre område, alt sammen ved lodkastning.”

57. Levis stamme bestod af følgende slægter: gershonitterne opkaldt efter Gershon; kehatitterne opkaldt efter Kehat; meraritterne opkaldt efter Merari.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 26