Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 26:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. sagde Herren til Moses og præsten Eleazar, Arons søn:

2. “Lav en optælling over samtlige israelitiske mænd over 20 år, så I ved, hvor mange våbenføre mænd hver enkelt stamme og slægt kan bidrage med.”

3-4. Så optalte Moses og Eleazar folket, mens de lå i lejr på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Her følger resultatet af denne anden mønstring, stamme for stamme, slægt for slægt:

5. Først Rubens stamme (Ruben var jo Jakobs førstefødte søn): Stammen bestod af følgende slægter, opkaldt efter Rubens sønner: hanokitterne opkaldt efter Hanok; palluitterne opkaldt efter Pallu;

6. hesronitterne opkaldt efter Hesron; karmitterne opkaldt efter Karmi.

7. Fra Rubens slægter mønstredes der 43.730 våbenføre mænd.

8. Eliab, der var søn af Pallu,

9. havde tre sønner: Nemuel, Datan og Abiram. Det var Datan og Abiram, der sammen med Kora gjorde oprør imod Moses og Aron—ja, imod Herren selv.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 26