8. Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil,nedkalde vrede, uden at Herren er vred?
9. Jeg ser dem fra min udkigspost,fra bjergene skuer mit øje dem:De er et udvalgt folk,udskilt fra andre nationer.
10. Jakobs slægt kan ikke tælles,Israels folk er som sand på stranden.Det er et gudfrygtigt folk,gid jeg må leve og dø som dem.”
11. “Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. “Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”
12. Bileam svarede: “Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”
13. “Nuvel,” sagde Balak, “følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”
14. Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
15. Derefter sagde Bileam til kongen: “Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”
16. Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,
17. hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene.“Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.
18. Bileam svarede:“Hør godt efter, kong Balak,spids dine ører, Zippors søn.
19. Gud er ikke som mennesker, der lyver,han skifter ikke mening, som vi gør.Når han siger noget, så gør han det.Han holder, hvad han lover.
20. Når han har befalet at velsigne,kan jeg ikke andet end velsigne.