11. “Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. “Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”
12. Bileam svarede: “Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”
13. “Nuvel,” sagde Balak, “følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”
14. Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
15. Derefter sagde Bileam til kongen: “Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”
16. Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,
17. hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene.“Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.
18. Bileam svarede:“Hør godt efter, kong Balak,spids dine ører, Zippors søn.
19. Gud er ikke som mennesker, der lyver,han skifter ikke mening, som vi gør.Når han siger noget, så gør han det.Han holder, hvad han lover.
20. Når han har befalet at velsigne,kan jeg ikke andet end velsigne.
21. I Jakobs lejr lider man ingen nød,ingen ulykke rammer Israels folk.For Herren, deres Gud, er med dem,de hylder ham som deres konge.
22. Gud førte dem ud af Egypten,han gav dem styrke som en vildokse.
23. Forbandelser preller af på Jakob,trolddom har ingen magt over Israel.Nu siger folkeslagene om Israel:‘Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’
24. Det er et folk, der rejser sig som en løve,som en hanløve, der jager sit bytte.De hviler sig først, efter at de har spist,og når de har drukket de dræbtes blod.”