Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 23:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Da sagde Bileam til kongen: “Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.”

2. Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.

3. Bileam sagde nu til kongen: “Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop,

4. og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: “Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.”

5. Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.

6. Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 23