26. Herrens engel stillede sig nu længere fremme på vejen på et sted, der var så snævert, at æslet umuligt kunne komme uden om englen.
27. Så lagde æslet sig ned på vejen.Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før,
28. men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. “Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?” sagde æslet.
29. “Du har gjort mig til grin,” hvæsede Bileam. “Hvis jeg havde haft mit sværd med mig, havde jeg slået dig ihjel på stedet.”
30. “Du kender min trofasthed,” fortsatte æslet. “Har jeg før været ulydig imod dig?” “Nej,” indrømmede Bileam.
31. I det samme åbnede Herren Bileams øjne, så han fik øje på englen, der stod med draget sværd på vejen. Da kastede Bileam sig til jorden.
32. “Hvorfor slog du dit eget æsel så voldsomt?” spurgte englen. “Det var jo mig, der stod i vejen for at standse dig, fordi du var mere opsat på at gøre din egen vilje end Guds vilje.