Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 22:19-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Men bliv her i nat—så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.”

20. Samme nat sagde Gud til Bileam: “Når du er så opsat på at følge med disse mænd, så gør det bare—men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig.”

21. Næste morgen sadlede Bileam sit æsel og fulgte med sendebudene tilbage.

22. Men Gud var vred over, at Bileam var så forhippet på at tage af sted—og derfor sendte han en engel i forvejen for at blokere vejen. Da Bileam og hans to tjenere nu kom ridende,

23. fik Bileams æsel pludselig øje på Herrens engel, der stod på vejen med draget sværd. Æslet drejede straks fra vejen og gik ind over marken, men Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen.

24. Så stillede Herrens engel sig længere fremme på et sted, hvor vejen løb mellem to vingårdsmure.

25. Da æslet så englen, der blokerede vejen, prøvede det at klemme sig forbi langs muren, og Bileams ene fod kom i klemme. Endnu en gang slog han på æslet.

26. Herrens engel stillede sig nu længere fremme på vejen på et sted, der var så snævert, at æslet umuligt kunne komme uden om englen.

27. Så lagde æslet sig ned på vejen.Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før,

28. men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. “Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?” sagde æslet.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 22