12. “Følg ikke med dem,” sagde Gud. “Du må ikke forbande dem, for jeg har velsignet dem.”
13. Næste morgen sagde Bileam til sendebudene: “I må hellere vende hjem, for Herren siger, at jeg ikke må følge med jer.”
14. Sendebudene vendte så tilbage til kong Balak med uforrettet sag.
15. Men Balak gav ikke op. Han sendte endnu flere af sine mest betroede ledere af sted.
16-17. Da de nåede frem, sagde de: “Kong Balak beder dig inderligt om at komme. Han lover dig store æresbevisninger og en god betaling. Ja, han vil give dig hvad som helst, du forlanger—bare du vil komme og forbande disse mennesker.”
18. Men Bileam svarede: “Om han så giver mig et helt palads fuldt af guld og sølv, har jeg ikke magt til at handle imod Herren min Guds vilje.
19. Men bliv her i nat—så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.”
20. Samme nat sagde Gud til Bileam: “Når du er så opsat på at følge med disse mænd, så gør det bare—men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig.”
21. Næste morgen sadlede Bileam sit æsel og fulgte med sendebudene tilbage.
22. Men Gud var vred over, at Bileam var så forhippet på at tage af sted—og derfor sendte han en engel i forvejen for at blokere vejen. Da Bileam og hans to tjenere nu kom ridende,
23. fik Bileams æsel pludselig øje på Herrens engel, der stod på vejen med draget sværd. Æslet drejede straks fra vejen og gik ind over marken, men Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen.