19. Nahaliel og Bamot
20. og videre gennem dalen i Moabs højland, hvorfra man kan se ørkenen og Pisgas bjergtinder længere borte.
21. Da sendte Israel følgende budskab til amoritterkongen Sihon:
22. “Giv os tilladelse til at rejse igennem dit land. Vi lover, at vi ikke vil nedtrampe jeres marker og vingårde eller drikke jeres vand, men holde os på Kongevejen, så længe vi er i jeres land.”
23. Men kong Sihon gav dem ikke lov. I stedet samlede han sin hær og rykkede ud mod israelitterne i ørkenen. Ved Jahatz mødtes de to hære,
24. og Israel huggede amoritterne ned. Derefter besatte de området fra Arnonfloden i syd til Jabbokfloden mod nord og ud til ammonitternes område mod øst, men ikke længere, for ammonitternes grænse var stærkt befæstet.
25-26. Israelitterne indtog således amoritternes byer, og de slog sig ned i disse byer, også i Heshbon, kong Sihons residensby, og i området op til Arnonfloden, der tidligere havde tilhørt moabitterne, men som kong Sihon havde erobret.
27-30. Den gamle digter udtrykker det sådan:“Kom til Heshbon, Sihons bysom nu bygges op på ny.Ild fór ud fra Heshbon,flammer skød frem fra Sihon.Moabs byer gik op i røg,Arnons fjelde, hver en høj.Moabitter, nu er det forbimed jeres Kemosh-afguderi.Han sendte jo jer alle på flugt,kvinder blev fanger—åh, hvor smukt!Men vi erobred’ Heshbon,indtog landet op til Dibon.Vi dræbte dem helt til Nofasom ligger tæt ved Medeba.”