9. Moses gjorde, som Herren havde sagt, og hentede staven fra dens plads foran pagtens ark.
10. Så kaldte han og Aron folket sammen rundt om klippen. “Se her, I oprørske mennesker!” råbte Moses. “Tror I, vi kan skaffe vand til jer fra denne klippe?”
11. Så løftede han staven og slog to gange på klippen, og vandet strømmede ud, så folket og dyrene kunne drikke, så meget de ville.
12. Men Herren sagde til Moses og Aron: “I havde åbenbart ikke tro nok til at gøre, nøjagtig som jeg sagde, og I tog tilmed selv æren over for folket. Jeg er en hellig Gud, som skal adlydes. Nu får I ikke æren af at føre folket ind i det land, jeg har lovet dem.”
13. Man kaldte stedet Meribas vand, for her satte Israels folk sig igen op imod Herren, og her viste han dem, at man bliver straffet for at sætte sig op mod den hellige Gud.
14. Mens de opholdt sig ved Kadesh, sendte Moses bud til Edoms konge. Budskabet lød: “Dit broderfolk, israelitterne, sender hilsen. Du har hørt om alle de strabadser, vi har været igennem,
15. siden vores forfædre kom til Egypten og slog sig ned i landet, hvor de blev gjort til slaver.
16. Men i vores nød råbte vi til Herren, og han sendte sin engel for at befri os fra slaveriet i Egypten. For øjeblikket befinder vi os ved Kadesh ved grænsen til jeres land,
17. og vi beder om tilladelse til at rejse gennem landet. Vi skal nok gå uden om jeres marker og vingårde—ikke engang jeres brønde vil vi tage vand af. Vi lover at holde os til Kongevejen og ikke gå til nogen af siderne, så længe vi er i jeres land.”