26. “Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. “I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”
27. Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.
28. Da sagde Moses til folket: “Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig.
29. Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig,
30. men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”
31. Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem
32. og åbnede sig som et vældigt gab, og gabet opslugte de oprørske mænd, deres familier og deres ejendele,
33. så de røg lige lukt ned i dødsriget. Jordens gab lukkede sig over dem, og dermed var de udryddet af folket.
34. Men israelitterne flygtede skrækslagne ved lyden af deres skrig. De var bange for at lide samme skæbne.
35. I det samme fór der ild ud fra Herren og opbrændte de 250 mænd, der stod med deres røgelsesofre.