20. og Herren sagde til Moses og Aron:
21. “Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”
22. Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. “Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, “er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”
23. Da svarede Herren:
24. “Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”
25. Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham.
26. “Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. “I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”
27. Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.
28. Da sagde Moses til folket: “Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig.
29. Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig,
30. men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”
31. Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem