15. Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: “Lad være med at anerkende deres røgelsesofre. Jeg har aldrig forurettet nogen af dem eller stjålet så meget som et æsel fra dem.”
16. Derpå sagde han til Kora: “Husk nu at komme tilbage i morgen sammen med dine tilhængere, så I kan træde frem for Herren sammen med Aron.
17. Sørg for, at alle de 250 mænd kommer med hver deres røgelseskar. Du selv og Aron skal også komme med hver jeres røgelsesoffer.”
18. Næste dags morgen kom de med deres røgelseskar med ild i. Efter at de havde lagt røgelse på, stillede de sig op sammen med Moses og Aron ved åbenbaringsteltets indgang.
19. I mellemtiden havde Kora fået en stor del af folket over på sin side, og nu stod de og ventede på, hvad der ville ske. Da viste Herrens herlighed sig for folket,
20. og Herren sagde til Moses og Aron:
21. “Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”
22. Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. “Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, “er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”
23. Da svarede Herren:
24. “Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”
25. Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham.
26. “Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. “I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”
27. Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.