1. Blandt israelitterne var der en mand, der hed Kora, søn af Jitzhar, der igen var søn af Kehat, som var en af Levis sønner. Kora gjorde oprør imod Moses, og han blev bakket op af Datan og Abiram, der var sønner af den Eliab, som var søn af Pallu. De var fra Rubens stamme.
2. 250 andre mænd gik med i oprøret mod Moses, og de var alle sammen ansete og folkevalgte ledere.
3. Alle disse mænd gik nu til Moses og Aron og sagde: “Nu må det være nok med det præstestyre. Vi kan vel alle træde frem for Herren og ofre til ham. Hvorfor ophøjer I jer selv over Herrens folk?”
4. Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden,
5. og han sagde til Kora og hans tilhængere: “Vent til i morgen, så vil Herren vise, hvem der hører ham til, og hvem der er indviet til at træde frem for ham.
6-7. Kora, du og dine tilhængere skal komme tilbage i morgen med hver jeres røgelseskar, tænd op i dem og brænd røgelse for Herren. Så får vi at se, hvem Herren har udvalgt som præster. I levitter er gået for vidt!”
8-9. Moses sagde videre til Kora: “Er I levitter nu ikke længere tilfredse med den særstilling, Israels Gud har givet jer? Har han ikke udvalgt jer til på folkets vegne at hjælpe med arbejdet ved Herrens bolig?
10. Han har givet jer denne særlige tjeneste for ham. Vil I nu også være præster?
11. Det er Herren selv, ikke Aron og hans sønner, du og dine tilhængere gør oprør imod.”
12. Derefter sendte Moses bud efter Datan og Abiram, men de sendte følgende besked tilbage: “Vi kommer ikke.
13. Det er jo dig, der har lokket os bort fra det frugtbare Egypten, for at vi skulle dø her i ørkenen. Vil du stadig påstå, at du er Guds udvalgte leder?
14. Hvad med det vidunderlige land med frugtbare marker og vingårde, du lovede os? Hvor er det blevet af? Tror du ikke, folk har øjne i hovedet? Vi vil ikke have noget med dig at gøre mere.”
15. Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: “Lad være med at anerkende deres røgelsesofre. Jeg har aldrig forurettet nogen af dem eller stjålet så meget som et æsel fra dem.”