Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 15:6-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Hvis de ofrer en vædder, skal det medfølgende afgrødeoffer bestå af fire liter fint mel blandet med godt en liter olivenolie

7. og drikofferet skal bestå af godt en liter vin. Duften af dette offer vil glæde mig.

8-9. Hvis de ofrer en ung tyr, skal det medfølgende afgrødeoffer bestå af seks liter fint mel blandet med to liter olivenolie,

10. og drikofferet skal bestå af to liter vin. Duften af dette offer vil glæde mig.

11-12. Det er reglerne for de ofre, der skal følge med, hvad enten offerdyret er en tyr, en vædder, et lam eller et gedekid—

13-14. og reglerne er de samme for israelitter som for de fremmede, der bor iblandt dem.

15-16. Denne lov skal gælde fremover fra slægt til slægt. Samme lov skal gælde for alle.”

17. Herren sagde også dette til Moses:

18. “Sig til Israels folk: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer,

19-21. skal I ofre en smagsprøve af landets første høst til mig ved at tage noget korn fra tærskepladsen og bage et grovbrød af det. Loven om et offer fra den første høst skal gælde fremover fra slægt til slægt.

22-24. Hvis I eller jeres efterkommere som folk betragtet uforvarende kommer til at overtræde de love, som jeg har givet jer gennem Moses indtil nu, skal hele folket, så snart fejltagelsen er opdaget, ofre en ung tyr som brændoffer. Da vil jeg anerkende duften af brændofferet som et lifligt offer, når det ofres sammen med det sædvanlige afgrødeoffer og drikoffer samt et syndoffer bestående af en gedebuk.

25. Præsten skal på den måde skaffe soning for hele folket, og da skal de blive tilgivet, fordi der var tale om en fejltagelse, som er rettet, efter at der er ofret et brændoffer og et syndoffer.

26. Da skal hele folket få tilgivelse, også de fremmede, der bor iblandt jer, fordi der var tale om uforvarende, kollektiv synd.

27. Hvis en enkeltperson uforvarende kommer til at overtræde lovene, skal han ofre en etårs hun-ged som syndoffer;

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 15