33. Jeres børn skal vokse op som nomader, mens I vandrer rundt i ørkenen i 40 år, indtil den sidste af jer, som gjorde oprør, er død. Det er resultatet af jeres troløshed.
34. Ligesom spionerne vandrede rundt i landet i 40 dage, skal I vandre rundt i ørkenen i 40 år—ét år for hver dag er straffen for jeres synd. På den måde vil jeg lære jer, hvilke konsekvenser det får, når I forkaster mig.
35. Jeg, Herren, har talt. Sådan vil jeg gøre mod dette onde folk, som har rottet sig sammen imod mig og derfor skal dø her i ørkenen.”
36-38. De ti spioner, som havde foranlediget oprøret imod Herren ved at sprede frygt blandt folket, faldt derefter døde om for Herrens ansigt; kun Josva og Kaleb var tilbage.
39. Og da Moses bekendtgjorde Herrens ord til folket, blev de grebet af dyb sorg.
40. Men tidligt næste morgen var de klar til at drage af sted mod løfternes land. “Vi tog fejl,” sagde de, “men nu er vi parat til at gå ind i det land, Herren har lovet os.”
41. “Nej,” svarede Moses, “I har forspildt jeres chance. Vil I nu synde igen ved at gøre oprør mod Herrens ordre om at vende tilbage til ørkenen?
42. Gå ikke ind i landet nu, for Herren er ikke med jer. Gør I det alligevel, vil I blot blive slået af fjenderne.
43. Amalekitterne og kanaʼanæerne vil besejre jer. Når I vender jer fra Herren, vender han sig fra jer.”
44. Alligevel satte de kursen mod bjerglandet, selv om pagtens ark og Moses blev tilbage i lejren.
45. Men de amalekitter og kanaʼanæere, der boede på vejen til bjerglandet, rykkede ud mod dem, slog dem og forfulgte dem helt til Horma.