15. Men hvis du nu udrydder dit folk, vil disse nationer sige:
16. ‘Herren dræbte sit folk, fordi han ikke var i stand til at føre dem ind i det land, han havde lovet dem.’
17. Herre, vis nu din storhed ved at stå ved de ord, du har udtalt:
18. at du sjældent bliver vred, og at din trofasthed er stor. Du tilgiver mennesker deres synd og oprør, også selv om den skyldige skal straffes og fædrenes synd får konsekvenser indtil tredje eller fjerde slægtled.
19. Jeg trygler dig, Herre: Vis din trofasthed og nåde imod dette folk, så du tilgiver dem deres synd, sådan som du har tilgivet dem hele vejen, siden de forlod Egypten.”
20. Da svarede Herren: “Godt, jeg vil tilgive dem, sådan som du har bedt om.
21. Men så sandt jeg er den levende Gud, så sandt min herlighed fylder hele jorden,
22. så skal ingen af de mænd, som har været vidne til de undere, jeg gjorde i Egypten og i ørkenen, og som nu for tiende gang har provokeret mig med deres ulydighed,
23. få det land at se, som jeg lovede deres forfædre. Ingen af dem, der har vist mig foragt, skal få landet at se.