Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 13:26-31-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

26. og aflagde rapport til Moses, Aron og Israels folk, der nu var nået til Kadesh i Parans ørken, og de viste dem de frugter, de havde taget med sig fra landet.

27. “Da vi kom et stykke ind i det land, du sendte os til, så vi, hvor rigt landet var,” sagde de til Moses. “Det er virkelig et land, der ‘flyder med mælk og honning’. De frugter, vi har med tilbage, er bevis nok.

28. Men med hensyn til indbyggerne har vi dårlige nyheder: Det er et uhyre stærkt folk, som bor i store, befæstede byer. Ja, vi så tilmed nogle af de berygtede anakitiske kæmper iblandt dem.

29. I Negev-området bor amalekitterne; i bjerglandet bor hittitterne, jebusitterne og amoritterne; og langs Middelhavet og Jordanfloden bor kanaʼanæerne.”

30. Efter den rapport begyndt folket straks at beklage sig over for Moses. Men Kaleb kaldte forsamlingen til ro og orden. “Lad os komme af sted! Vi kan helt afgjort indtage landet,” sagde han.

31-33. “Det er lettere sagt end gjort,” indvendte de andre spioner. “Glem ikke, at vi her står over for nogle uhyre stærke krigere—selveste Anaks efterkommere. De er kæmper, og vi har ikke en chance imod dem. Da vi så dem, følte vi os på størrelse med græshopper—og sådan ser de nok også på os.” På den måde tog de modet fra folket.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 13