Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 12:6-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Herren fortsatte: “Når jeg taler til en profet, gør jeg det normalt gennem syner og drømme,

7. men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.

8. Med ham taler jeg ansigt til ansigt og ikke i gåder. Han har set mig, som jeg er. Hvor vover I så at gøre oprør imod ham?”

9. Så forlod Herren dem i vrede,

10. og da skyen løftede sig fra teltet, var Mirjam fyldt med hvide pletter over hele kroppen. Aron var rystet over synet af det

11. og udbrød: “Åh Moses, gå i forbøn for os, så vi ikke mister livet på grund af denne tåbelige synd.

12. Mirjam ligner jo et dødfødt barn, der allerede er begyndt at gå i forrådnelse.”

13. Da råbte Moses til Herren: “Herre, jeg beder dig: Gør hende rask.”

14. Herren svarede: “Hvis hendes egen far havde spyttet hende i ansigtet, var hun blevet uren og måtte bære sin skam i syv dage. Send hende derfor uden for lejren. Efter syv dage kan hun vende tilbage igen.”

15. Så blev Mirjam udstødt af lejren i syv dage, og folket måtte vente på hende, før de kunne rejse videre.

16. Derefter forlod de Hatzerot og nåede frem til Parans ørken, hvor de slog lejr og blev et stykke tid.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 12