19. og Moses slagtede den, hvorefter han stænkede dens blod på alterets sider hele vejen rundt.
20. Dernæst parterede han vædderen og brændte kødstykkerne samt hovedet og fedtet.
21. Så vaskede han dyrets ben og indvoldene med vand og lagde det på alteret, så hele vædderen blev brændt som et lifligt offer. På den måde fulgte Moses Herrens befaling.
22. Nu førte Moses den anden vædder frem, som skulle være et indvielsesoffer for præsterne. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved,
23. hvorefter Moses slagtede den og smurte noget af blodet på Arons højre øre, højre tommelfinger og højre storetå.
24. Derefter smurte han noget af blodet på Arons sønner, på deres højre øreflip, tommelfinger og storetå. Resten af blodet stænkede han på alteret hele vejen rundt.
25. Så tog han alt fedtet, fedthalen, fedtet omkring indvoldene og ved leveren og begge nyrer med det omkringliggende fedt, samt det højre lår.
26. Ovenpå placerede han et rundbrød og et fladbrød med olivenolie, samt et pandekageformet brød. Alle brødene var bagt uden surdej, og han tog dem fra brødkurven, som var stillet frem for Herren.
27. Alt dette lagde han derefter i hænderne på Aron og hans sønner og beordrede dem at svinge det foran Herrens alter.
28. Derefter tog Moses offergaverne og brændte dem på Herrens alter sammen med brændofferet som et lifligt offer.
29. Moses tog nu brystet af vædderen og svingede det foran Herrens alter. Det var Mosesʼ personlige andel af offeret i overensstemmelse med, hvad Herren havde befalet ham.
30. Dernæst tog Moses noget af blodet fra alteret og noget af olivenolien og stænkede det på Aron og hans tøj og på Arons sønner og deres tøj. Nu var Aron, hans sønner og deres præstedragter indviet til at gøre altertjeneste for Herren.
31. Da sagde Moses til Aron og hans sønner: “Kog kødet ved indgangen til åbenbaringsteltet og spis det dér sammen med brødet fra offerkurven, sådan som jeg har fået befaling om.
32. Hvad der levnes af kødet og brødet, skal I brænde.
33. I skal blive uden for teltets indgang i syv dage, for så er indvielsen forbi.
34. Det, som er sket i dag, er efter Herrens befaling, for at I kunne blive renset og indviet.