Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 8:1-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Derpå sagde Herren til Moses:

2-3. “Før Aron og hans sønner hen til åbenbaringsteltets indgang og bring også deres præstedragter, salveolien, ungtyren, der skal bruges til syndoffer, de to væddere og kurven med det usyrnede brød. Og kald så hele folket sammen!”

4. Så samledes hele Israels folk uden for åbenbaringsteltet,

5. hvorefter Moses sagde til dem: “Det, som nu skal ske, er noget, Herren har befalet mig at gøre.”

6. Så lod han Aron og hans sønner træde frem og vaskede dem med vand.

7. Derefter iklædte han Aron inderkjortlen med bæltet, yderkjortlen og efoden med det fintvævede livbånd.

8. Så gav han ham brystklædet på og lagde Urim og Tummim inden i,

9. hvorefter han satte turbanen med guldpladen på hans hoved, sådan som Herren havde befalet ham.

10. Derefter tog Moses salveolien og stænkede den på teltet og alt dets inventar for på den måde at indvi stedet.

11. Han stænkede alteret syv gange og stænkede også alterredskaberne, vaskefadet og dets stativ, så det hele var indviet.

12. Derpå salvede han Aron ved at hælde olien ud over hans hoved. Aron var nu indviet til tjenesten som ypperstepræst.

13. Derefter kom turen til Arons sønner. Moses iklædte dem deres særlige dragter med bælter og hovedbeklædning, sådan som Herren havde befalet ham.

14. Moses tog nu den unge tyr, der var udvalgt til syndoffer, og Aron og hans sønner lagde hænderne på tyrens hoved,

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 8