22. Derefter sagde Herren til Moses:
23. “Sig til Israels folk, at de aldrig må spise fedt, hverken fra kvæg eller får eller geder.
24. Fedtet fra et dyr, som dør af sygdom, eller som dræbes af vilde dyr, må heller ikke spises, men det må gerne bruges til andre formål.
25. Enhver, der spiser fedt fra et offerdyr, skal dø.
26. Spis aldrig blod, hverken fra fugle eller andre dyr.
27. Enhver, som gør det, skal dø.”
28. Herren fortsatte:
29. “Sig til Israels folk, at de, der bringer Herren et takoffer, selv skal frembære deres offer.
30. De skal personligt ofre dyrets fedt og bryststykke som en gave til Herren. Bryststykket skal svinges frem og tilbage foran alteret.
31. Så skal præsten brænde fedtet på alteret, men bryststykket skal tilfalde præsterne,
32-33. og det højre lår skal tilfalde den præst, som udfører offerhandlingen.
34. Bryststykket og det højre lår skal være en gave fra Israels folk og skal altid tilfalde præsterne, for det er deres andel.”
35-36. Den dag Aron og hans sønner blev salvet, befalede Herren, at Israels folk skulle give dem disse stykker af offerdyrene. Det er deres ret fra slægt til slægt.
37. Dette er Herrens instrukser om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indvielsesofferet og takofferet.
38. Disse forskrifter gav Herren til Moses på Sinaibjerget, dengang Israels folk begyndte at bringe ofre til Herren ude i ørkenen.