18. for hvis noget spises på tredjedagen, vil Herren ikke anerkende det som et gyldigt offer, og offeret gavner ikke den, som bragte det. Ligeledes regnes den præst, som spiser dette offer, for skyldig, for det er afskyeligt for Herren, og præsten kommer til at stå til regnskab for sin synd.
19. Hvis kødet kommer i berøring med noget urent, må det ikke spises, men det skal brændes. Samtidig gælder det, at offerkød kun må spises af personer, der er rituelt rene.
20. Den præst, som er uren, men som alligevel spiser af takofferet, skal dø.
21. Den, som rører ved et urent dyr eller noget urent fra et menneske, og derefter spiser af takofferet, skal dø.”
22. Derefter sagde Herren til Moses:
23. “Sig til Israels folk, at de aldrig må spise fedt, hverken fra kvæg eller får eller geder.
24. Fedtet fra et dyr, som dør af sygdom, eller som dræbes af vilde dyr, må heller ikke spises, men det må gerne bruges til andre formål.
25. Enhver, der spiser fedt fra et offerdyr, skal dø.
26. Spis aldrig blod, hverken fra fugle eller andre dyr.
27. Enhver, som gør det, skal dø.”
28. Herren fortsatte:
29. “Sig til Israels folk, at de, der bringer Herren et takoffer, selv skal frembære deres offer.