1. Følgende regler gælder for skyldofferet, som er et meget helligt offer.
2. Offerdyret skal slagtes på samme sted, hvor brændofferdyrene slagtes, og dets blod skal stænkes på siderne af alteret.
3. Derefter skal præsten ofre dyrets fedt, også fedthalen og fedtet omkring indvoldene,
4. begge nyrer, lændefedtet og fedtklumpen over leveren.
5. Præsterne skal brænde nyrerne og fedtet på alteret som et skyldoffer for Herren.
6. Kun mænd fra præsteslægten må spise det tiloversblevne kød, for det er indviet til mig, og det skal spises på et indviet sted.
7. Samme regel gælder for syndofferet: Den præst, som udfører forsoningsceremonien, har ansvar for, at kun præsterne spiser af kødet.
8. For brændofferet gælder det, at offerdyrets hud tilfalder den præst, som udfører offerhandlingen.
9. De afgrødeofre, som består af mad, der er tilberedt i ovn, på pande eller på bageplade, tilfalder den præst, der udfører offerhandlingen.
10. Alle andre afgrødeofre, både med og uden olivenolie i, skal fordeles ligeligt mellem alle præsterne.
11. Følgende regler gælder for de takofre, som bringes til Herren:
12. Hvis det drejer sig om et lovprisningsoffer, skal der sammen med offeret bringes rundbrød og fladbrød, blandet med olivenolie og bagt uden surdej.
13. Offeret skal bringes til Herren sammen med et brød, bagt med surdej.
14. Et brød af hver slags skal bæres frem for Herrens alter med en svingende bevægelse, hvorefter brødene tilfalder den præst, som stænker offerdyrets blod på alteret.
15. Efter at offerdyrets bedste og fedeste dele er blevet ofret til Herren som en lovprisning, skal præsterne spise dyrets kød samme dag, for intet må levnes til næste dag.
16. Men hvis nogen ønsker at bringe takofre af anden art, hvad enten det drejer sig om indfrielsen af et løfte til Herren eller frivillige ofre, må der gerne levnes noget, som så kan spises næste dag.