1. Følgende regler gælder for skyldofferet, som er et meget helligt offer.
2. Offerdyret skal slagtes på samme sted, hvor brændofferdyrene slagtes, og dets blod skal stænkes på siderne af alteret.
3. Derefter skal præsten ofre dyrets fedt, også fedthalen og fedtet omkring indvoldene,
4. begge nyrer, lændefedtet og fedtklumpen over leveren.
5. Præsterne skal brænde nyrerne og fedtet på alteret som et skyldoffer for Herren.
6. Kun mænd fra præsteslægten må spise det tiloversblevne kød, for det er indviet til mig, og det skal spises på et indviet sted.
7. Samme regel gælder for syndofferet: Den præst, som udfører forsoningsceremonien, har ansvar for, at kun præsterne spiser af kødet.
8. For brændofferet gælder det, at offerdyrets hud tilfalder den præst, som udfører offerhandlingen.
9. De afgrødeofre, som består af mad, der er tilberedt i ovn, på pande eller på bageplade, tilfalder den præst, der udfører offerhandlingen.
10. Alle andre afgrødeofre, både med og uden olivenolie i, skal fordeles ligeligt mellem alle præsterne.