1. Hvis folk under en retssag nægter at aflægge forklaring om en forbrydelse, de har været vidne til, pådrager de sig skyld.
2. Hvis nogen rører ved noget, der er urent, f.eks. et dødt dyr, som det er forbudt at spise—hvad enten det drejer sig om et vildt dyr, et husdyr eller et krybdyr—er de skyldige, også selv om de ikke rørte ved det med vilje.
3. Eller hvis nogen rører ved nogen som helst form for affald fra mennesker og bliver klar over, hvad de har gjort, så har de pådraget sig skyld.
4. Hvis nogen overilet aflægger et løfte og sværger på det—hvad enten løftet er aflagt i god eller ond hensigt—er de skyldige, så snart de bliver klar over deres fejltrin.
5. I hvert enkelt af disse tilfælde skal de bekende deres synd
6. og bringe et skyldoffer til Herren. Det skal være et hundyr, enten et lam eller et gedekid, og præsten skal ofre dyret, for at deres overtrædelse af Herrens bud kan blive tilgivet.
7. Hvis de er fattige og ikke har råd til at ofre et lam til Herren, skal de bringe to turtelduer eller to dueunger som skyldoffer. Den ene due skal være et syndoffer, og den anden skal være et brændoffer.
8. Præsten skal først bringe syndofferet ved at tage den fugl, som rækkes ham først, og nippe halsen over uden at rive hovedet helt af.