Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 3:7-8-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7-8. Hvis det drejer sig om et får, skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet. Så skal præsterne stænke blodet rundt om på alterets sider.

9. Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om hele fedthalen, der skæres af tæt ved halebenet, det fedt, der hænger ved indvoldene,

10. begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne.

11. Præsterne skal brænde det på alteret som et madoffer, et lifligt ildoffer for Herren.

12. Hvis nogen ønsker at bringe en ged som offergave til Herren,

13. skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet, hvorefter præsten skal stænke blodet rundt om på alterets sider.

14. Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om det fedt, der hænger ved indvoldene,

15. begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 3