9. Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom.
10. Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.
11. Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten,
12. så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes.
13. Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.
14. Har nogen lovet at give sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes.
15. Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.
16. Har nogen lovet at give et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal jordens pris vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde såsæd.
17. Dette beløb skal gælde, hvis jorden bliver givet i et jubelår.
18. Men sker det efter et jubelår, skal vurderingssummen udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret.
19. Ønsker giveren senere at tilbagekøbe sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.
20. Men hvis han ikke køber jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis præsten allerede har solgt den videre, kan jorden ikke senere købes tilbage af den oprindelige ejer.
21. Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren og overdrages til præsternes brug.
22. Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at give jorden til Herren,
23. skal præsten vurdere jordens værdi efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Giveren skal så i stedet for jorden straks betale et beløb svarende til præstens vurderingssum.
24. Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den.
25. En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.