Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 26:10-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Jeres høst skal blive så stor, at I må smide den gamle høst ud for at få plads til den nye.

11. Jeg vil bo midt iblandt jer, og jeg vil ikke lade jer i stikken.

12. Jeg vil holde til hos jer, og I skal være mit folk,

13. for jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egyptens land, så I ikke længere skulle være slaver. Jeg har fjernet slaveåget fra jeres skuldre og givet jer jeres værdighed og selvrespekt tilbage.

14. Men hvis I ikke vil lytte til mig og ikke adlyder mine befalinger,

15. hvis I bryder min pagt ved at foragte mine love og forskrifter,

16. så vil jeg give jer hvad I fortjener: Jeg vil straffe jer med sygdom og pest, som skal fylde jer med rædsel og tage livsmodet fra jer. Da er det forgæves, at I tilsår jeres marker, for jeres fjender skal spise afgrøderne.

17. Jeg vil være imod jer, så jeres fjender vil besejre jer og tage magten fra jer. Da bliver I forvandlet til et frygtsomt folk, der flygter blot ved tanken om fjender.

18. Hvis det ikke hjælper, og I stadig ikke vil adlyde mig, da vil jeg straffe jer syv gange værre for jeres synd.

19. Jeg vil knække jeres stolthed ved at holde regnen tilbage, så jorden bliver hård som sten,

20. og uanset hvor hårdt I knokler, er jeres arbejde forgæves: Afgrøderne vokser ikke, og frugttræerne blomstrer ikke.

21. Hvis det ikke hjælper, og I stadig sætter jer op imod mig og nægter at adlyde mig, så vil jeg straffe jer endnu syv gange værre for jeres synd:

22. Jeg vil sende vilde dyr imod jer, og de skal drive rovdrift på jeres børn og jeres kvæg. Jeg vil tynde ud iblandt jer, så vejene ligger øde hen.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 26