Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 25:43-53 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

43. eller undertrykke hinanden på nogen måde. I skal vise ærefrygt for jeres Gud.

44. Derimod må I gerne opkøbe slaver fra de fremmede folkeslag, som bor omkring jer,

45. og I må også gerne købe efterkommere af disse fremmede, selv om de er født i landet.

46. De skal være jeres slaver på livstid, og I kan overdrage dem til jeres børn efter jer. Men jeres israelitiske landsmænd må I ikke undertrykke på nogen måde.

47. Hvis en af de fremmede, som bor iblandt jer, bliver rig, og en af jeres egne landsmænd bliver så fattig, at han er nødsaget til at sælge sig selv som slave til den fremmede eller til en efterkommer af en fremmed,

48. kan en af hans brødre løskøbe ham,

49. eller hans farbror, farbroderens søn eller en anden nær slægtning kan gøre det. Endelig kan han løskøbe sig selv, hvis han kan skrabe pengene sammen.

50. Prisen for hans frihed skal udregnes efter antallet af år frem til næste jubelår og svare til den løn, en daglejer ville få i samme periode.

51. Jo længere ude i fremtiden, jubelåret ligger, des tættere ligger løsesummen på det beløb, han oprindelig solgte sig selv for,

52. men hvis jubelåret er nært forestående, bliver løsesummen et lille beløb i forhold til salgssummen.

53. Hvis han sælger sig til en af de fremmede iblandt jer, skal den fremmede behandle ham, som hans egne landsmænd ville gøre, nemlig som en daglejer. Han må ikke undertrykke ham eller behandle ham som en slave.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 25