38. For jeg, Herren jeres Gud, førte jer ud af Egyptens land, så I kunne få Kanaʼans land i eje, og jeg kunne være jeres Gud.
39. Hvis din landsmand er blevet nødt til at sælge sin arbejdskraft til dig, må du ikke behandle ham som en slave,
40. men som en daglejer eller en gæst, og han skal arbejde for dig indtil næste jubelår.
41. På det tidspunkt står det ham frit for at rejse—og tage sin familie med sig—så han kan vende tilbage til sin slægt og sin tidligere ejendom,
42. for jeg er den, som førte jer ud af Egypten, og I er mine tjenere! Derfor må I ikke behandle hinanden som almindelige slaver
43. eller undertrykke hinanden på nogen måde. I skal vise ærefrygt for jeres Gud.
44. Derimod må I gerne opkøbe slaver fra de fremmede folkeslag, som bor omkring jer,
45. og I må også gerne købe efterkommere af disse fremmede, selv om de er født i landet.
46. De skal være jeres slaver på livstid, og I kan overdrage dem til jeres børn efter jer. Men jeres israelitiske landsmænd må I ikke undertrykke på nogen måde.
47. Hvis en af de fremmede, som bor iblandt jer, bliver rig, og en af jeres egne landsmænd bliver så fattig, at han er nødsaget til at sælge sig selv som slave til den fremmede eller til en efterkommer af en fremmed,
48. kan en af hans brødre løskøbe ham,
49. eller hans farbror, farbroderens søn eller en anden nær slægtning kan gøre det. Endelig kan han løskøbe sig selv, hvis han kan skrabe pengene sammen.