34. De græsmarker må ikke sælges, for de tilhører levitterne for altid.
35. Hvis din landsmand er kommet ud i så store problemer, at han ikke længere kan forsørge sig selv, er du ansvarlig for at hjælpe ham. Du kan støtte ham økonomisk eller lade ham bo hos dig.
36. Vis ærefrygt for din Gud ved at tilbyde den pågældende mad og logi, og kræv ikke renter af de penge, du låner ham.
37. Du skal give ham, hvad han har behov for, og ikke drage økonomisk fordel af ham.
38. For jeg, Herren jeres Gud, førte jer ud af Egyptens land, så I kunne få Kanaʼans land i eje, og jeg kunne være jeres Gud.
39. Hvis din landsmand er blevet nødt til at sælge sin arbejdskraft til dig, må du ikke behandle ham som en slave,
40. men som en daglejer eller en gæst, og han skal arbejde for dig indtil næste jubelår.
41. På det tidspunkt står det ham frit for at rejse—og tage sin familie med sig—så han kan vende tilbage til sin slægt og sin tidligere ejendom,
42. for jeg er den, som førte jer ud af Egypten, og I er mine tjenere! Derfor må I ikke behandle hinanden som almindelige slaver
43. eller undertrykke hinanden på nogen måde. I skal vise ærefrygt for jeres Gud.
44. Derimod må I gerne opkøbe slaver fra de fremmede folkeslag, som bor omkring jer,
45. og I må også gerne købe efterkommere af disse fremmede, selv om de er født i landet.