Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 23:29-40 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

29. Enhver, der undlader at faste på den dag,

30. og enhver, som udfører normalt arbejde på den dag, skal dø.

31. Dette er en permanent forordning, der skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor.

32. Det skal være en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang næste dag.”

33. Herren fortsatte:

34. “På den 15. dag i den syvende måned skal I påbegynde løvhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage.

35. På den første dag skal folket samles til højtid, og der må ikke udføres noget arbejde på den dag.

36. På hver af festens syv dage skal I bringe ildofre til Herren. På den ottende dag skal folket samles igen til højtid og bringe ildofre til Herren. Heller ikke på den dag må der arbejdes.

37. Dette er de hellige fester, hvor folket skal holde højtid og bringe ildofre til Herren, både brændofre og afgrødeofre, madofre og drikofre.

38. Disse højtider skal fejres ud over de normale sabbatsdage, og de ofre, I bringer ved disse lejligheder, skal være i tilgift til jeres normale gaver og taknemmelighedsofre til Herren.

39. Hvad løvhyttefesten angår, skal den vare i en hel uge. Når høsten er overstået, skal festen påbegyndes på den 15. dag i den syvende måned, og både den første dag og den ottende dag skal være hviledage.

40. På den første dag skal I komme med de flotteste frugter, palmegrene, løvrige grene og pilegrene, og i syv dage skal I danse og juble for Herren.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 23