Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 23:24-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. “Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et vædderhorn.

25. Ingen må udføre normalt arbejde på den dag, men I skal bringe Herren ildofre.”

26. Herren fortsatte sine instruktioner til Moses:

27. “Den tiende dag i den syvende måned skal være forsoningsdagen. På den dag skal I faste og holde højtid for Herren med ildofre.

28. I må ikke udføre normalt arbejde, for den dag er afsat til at skabe forsoning mellem jer og Herren, jeres Gud.

29. Enhver, der undlader at faste på den dag,

30. og enhver, som udfører normalt arbejde på den dag, skal dø.

31. Dette er en permanent forordning, der skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor.

32. Det skal være en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang næste dag.”

33. Herren fortsatte:

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 23