Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 18:6-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Ingen af jer må have seksuelt samvær med en nær slægtning, siger jeg, Herren.

7-8. Det vil sige: Du må ikke have seksuelt samvær med din mor eller din stedmor. Derved vanærer du din far.

9-11. Du må ikke have seksuelt samvær med din søster eller halvsøster, hvad enten din halvsøster er en datter af din far eller din mor, og hvad enten hun er opvokset sammen med dig eller et andet sted. Du må ikke have seksuelt samvær med dit barnebarn, hvad enten hun er datter af din søn eller af din datter. Hun er jo dit eget kød og blod.

12-14. Det samme gælder din faster, din moster og din farbrors kone. De er nære slægtninge, og du må ikke have noget seksuelt forhold til nogen af dem.

15-16. Du må heller ikke stå i seksuelt forhold til din søns kone eller din brors kone.

17. Du må ikke gifte dig med både en mor og hendes datter eller barnebarn. De er nære slægtninge, og du begår en stor synd ved at have et seksuelt forhold til dem begge.

18. Du må heller ikke gifte dig med to søstre og have et seksuelt forhold til dem begge. Først efter din kones død, kan du gifte dig med hendes søster.

19. Du må ikke have seksuelt samvær med en kvinde under hendes menstruation.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 18