Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 18:12-14-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12-14. Det samme gælder din faster, din moster og din farbrors kone. De er nære slægtninge, og du må ikke have noget seksuelt forhold til nogen af dem.

15-16. Du må heller ikke stå i seksuelt forhold til din søns kone eller din brors kone.

17. Du må ikke gifte dig med både en mor og hendes datter eller barnebarn. De er nære slægtninge, og du begår en stor synd ved at have et seksuelt forhold til dem begge.

18. Du må heller ikke gifte dig med to søstre og have et seksuelt forhold til dem begge. Først efter din kones død, kan du gifte dig med hendes søster.

19. Du må ikke have seksuelt samvær med en kvinde under hendes menstruation.

20. Du må ikke gøre dig selv uren ved at have et seksuelt forhold til en anden mands kone.

21. Du må ikke overgive nogen af dine børn til dyrkelsen af afguden Molok, for derved krænker du Herren, din Gud.

22. En mand må ikke have seksuelt samvær med en mand, som hvis det var en kvinde—det er en afskyelighed.

23. En mand må ikke gøre sig uren ved at have seksuel omgang med et dyr. En kvinde må heller ikke hengive sig seksuelt til et dyr—det er perverst og afskyeligt.

24. Pas på ikke at gøre jer selv urene ved nogen af disse ting. De folkeslag, jeg driver bort foran jer, gør den slags ting.

25. Hele Kanaʼans land er fuld af den slags perversiteter, og derfor vil jeg straffe befolkningen og landet selv skal spytte dem ud.

26. I skal omhyggeligt adlyde alle mine love og forskrifter, så I ikke gør jer skyldige i nogen af de her afskyelige handlinger. Og mine love gælder både for de indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.

27. De her afskyelige handlinger er længe blevet praktiseret af befolkningen i det land, jeg vil føre jer ind i, og derfor er landet blevet urent.

28. Følg under ingen omstændigheder deres skræmmende eksempel, for hvis I gør det, vil landet også spytte jer ud, nøjagtig som det snart vil spytte de nuværende indbyggere ud.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 18