Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 15:12-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Hvis den urene mand rører ved en lerkrukke, skal den knuses, og et redskab af træ, som han har været i berøring med, skal renses med vand.

13. Når udflåddet er ophørt, skal han tælle syv dage frem og derefter vaske sit tøj og vaske sig grundigt i rent kildevand.

14. På den ottende dag skal han tage to turtelduer eller to unge duer og komme frem for Herren ved åbenbaringsteltets indgang. Så skal han overrække offergaverne til præsten,

15. og præsten skal ofre den ene due som syndoffer, og den anden som brændoffer og således skaffe soning for manden hos Herren.

16. Når en mand har haft sædafgang, skal han vaske hele sin krop og regnes for uren indtil aften,

17. og det tøj eller lagen, som sæden eventuelt har dryppet på, skal straks vaskes og regnes for urent indtil aften.

18. Hvis en mand ligger sammen med sin kone, når det sker, skal hun også vaske sig og regnes for uren indtil aften.

19. Når en kvinde menstruerer, skal hun regnes for uren i syv dage, og enhver, der rører hende i den periode, skal regnes for uren indtil aften.

20. Også alt, hvad hun ligger på eller sidder på i den periode, skal regnes for urent.

21-23. Og rører nogen ved sengen eller noget, hun har siddet på, skal den person vaske sit tøj og bade og regnes for uren indtil aften.

24. Hvis en mand ligger sammen med sin kone og kommer i kontakt med hendes menstruationsblod, skal han også regnes for uren i syv dage, og en hvilken som helst seng, han ligger på i de syv dage, skal regnes for uren.

25. Hvis menstruationen fortsætter ud over den normale tid, eller hvis kvinden bløder uden for den månedlige periode, gælder samme regler som nævnt ovenfor:

26. Det, hun ligger på eller sidder på, skal regnes for urent.

27. Det gælder på samme måde, at enhver, som kommer i berøring med noget, hun har siddet på, er uren. Vedkommende skal bade, vaske sit tøj og regnes for uren indtil aften.

28. Men syv dage efter at hendes blødning er standset, skal hun ikke længere regnes for uren.

29. På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to unge duer og bringe dem til præsten ved indgangen til åbenbaringsteltet,

30. og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skal han skaffe soning for hende hos Herren efter hendes blødning.

31. Det er retningslinierne for, hvordan I skal rense Israels folk for urenhed, så de undgår at besmitte min bolig iblandt dem.”

32. Sådan skal I udføre renselsesceremonien for en mand med udflåd eller sædafgang,

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 15