Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 13:7-16-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage.

8. Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.

9. Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten,

10. som skal se efter, om der er et hvidligt, betændt sår på huden med hvide hår ovenpå.

11. Hvis disse symptomer er til stede, er der tale om en kronisk, smitsom hudsygdom, og præsten skal erklære dem for urene. Under sådanne omstændigheder behøves der hverken yderligere karantæne eller observation, for der er utvivlsomt tale om en alvorlig sygdom.

12. Men hvis præsten opdager, at udslættet har bredt sig over hele kroppen fra top til tå,

13. skal han erklære dem for rene, for så er sygdommen ikke længere smitsom.

14-15. Viser der sig imidlertid den mindste antydning af sårdannelse, skal præsten erklære dem for urene, for da er såret et symptom på, at sygdommen er smitsom.

16-17. Sker det så senere, at såret forsvinder, og huden bliver hvid, skal de angrebne personer vende tilbage til præsten for at blive undersøgt igen. Viser det sig virkelig, at det angrebne sted er blevet fuldstændig hvidt, skal præsten erklære dem for raske og dermed rene.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 13