1. En dag tog Arons sønner Nadab og Abihu hver sit røgelseskar og ville bringe et røgoffer. Men da de kom frem for Herren med offeret, som ikke var i overensstemmelse med hans forskrifter,
2. sendte Herren ild imod dem og dræbte dem.
3. Da sagde Moses til Aron: “Det er et alvorligt eksempel på, hvad Herren mente, da han sagde: ‘Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nærmest. Hele folket skal se min herlighed.’ ” Men Aron var stum af forfærdelse.
4. Moses kaldte på Mishael og Elsafan, der var sønner af Arons farbror Uzziel, og sagde: “Kom og fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren.”
5. De kom straks og bar de døde bort ved at tage fat i deres kjortler, sådan som Moses havde befalet dem.
6. Moses sagde nu til Aron og hans to efterladte sønner, Eleazar og Itamar: “I må ikke vise jeres sorg ved at tage jeres hovedbeklædning af og lade jeres hår hænge løst eller rive jeres tøj i stykker. Gør I det, vil Herren også slå jer ihjel, og hans vrede vil få konsekvenser for hele Israels folk. Lad i stedet folket sørge over Nadab og Abihu. Lad dem begræde den ulykke, Herrens ild har påført os.
7. Bliv her ved indgangen til åbenbaringsteltet, for I er salvet med Herrens olie til at tjene ham i hellighed. Ellers risikerer I også at dø.” Så gjorde de, som Moses befalede.