Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 9:4-10-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. “Hvor bor han?” spurgte kongen.“Han bor i Lodebar hos Makir, Ammiels søn.”

5-6. Så sendte kong David bud efter Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls barnebarn. Mefiboshet frygtede det værste, og da han kom ind til David, bøjede han sig underdanigt for kongen.

7. Men David sagde beroligende:“Vær ikke bange! Jeg vil behandle dig godt på grund af din far Jonatan. Du skal få al Sauls ejendom tilbage og bo her i paladset!”

8. Da bøjede Mefiboshet sig endnu en gang for kongen og udbrød: “Skulle kongen virkelig vise en sådan godhed imod en død hund som mig?”

9. Kongen tilkaldte nu Sauls tjener, Ziba. “Jeg har givet din herres barnebarn familiens ejendom tilbage,” forklarede han.

10-11. “Det bliver din opgave at bestyre ejendommen og sørge for, at dine sønner og tjenere opdyrker jorden, så den giver udbytte og føde til hans familie. Men Mefiboshet skal fremover bo her i paladset.”Ziba, der havde 15 sønner og 20 tjenere, svarede: “Jeg skal sørge for at efterkomme kongens ønske.” Og fra da af spiste Mefiboshet regelmæssigt sammen med kong David, og han blev behandlet som Davids egne sønner.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 9